Mit Bedre Byggeskik-hus
Der er mange mennesker, der gerne vil vide, om de bor i et Bedre Byggeskik-hus. Der er flere faktorer, der kan definere, om et hus er Bedre Byggeskik - nogle er mere ligetil end andre.
Landsforeningen Bedre Byggeskik leverede gennem foreningens levetid fra 1915 til 1965 forslag og korrekturer til mange forskellige slags bygninger. Selvom foreningen holdt fast i sine æstetiske idealer, forandrede formsproget i Danmarks arkitektur sig drastisk i løbet af de 50 år. Dette havde en afsmittende effekt på landsforeningens arbejde, der med tiden mistede den arkitektoniske stringens, der prægede de første 20 år. Derfor er de bygningsmæssige kendetegn stærkest i foreningens tidlige projekter.
Er huset
opført efter Tegnehjælpens vejledning?
Det er helt ligetil, at et hus er Bedre Byggeskik, hvis der
foreligger tegninger, der har været korrigeret af foreningens
konsulentvirksomhed Tegnehjælpen, og hvis Tegnehjælpens
retningslinjer er blevet fulgt. På trods heraf kan disse huse
variere meget fra foreningens æstetiske standarder. Mange bygmestre
og bygherrer, indsendte først deres tegninger til Tegnehjælpen, når
fundamentet var støbt, og derfor var det en begrænset indflydelse,
Landsforeningen Bedre Byggeskik kunne gøre gældende. I de tilfælde
bestod korrekturen af det muliges kunst.
Er huset opført af en bygmester, der har modtaget undervisning
af foreningen?
Der er også den mulighed, at huset er opført af en bygmester, der
har været elev på Bygmesterskolen i Holbæk eller har deltaget i
foreningens kursusvirksomhed og på den måde har fået vejledning af
foreningens arkitekter ved husets opførelse. Her er vi allerede ude
i en lidt mere usikker bestemmelse af huset som Bedre Byggeskik. I
dette tilfælde kan nuværende husejere gå videre i afsnittet
Værdifulde Links nederst på siden.
Er huset opført efter en af foreningens publicerede
typetegninger?
Selvom huset er opført af en bygmester, der ikke har modtaget
vejledning fra foreningen, kan huset meget vel være opført efter en
af de mange velbeskrevne typetegninger, som foreningen udgav i sine
årsberetninger, byggebøger og hæfter. Eller måske har bygherren
eller bygmesteren ladet sig inspirere af allerede opførte Bedre
Byggeskik-huse, hvilket leder os over i de mere usikre
afgørelser.
Efterfølger huset de æstetiske retningslinjer, som foreningen
fremsatte?
Hvis bygningens historie ikke er kendt, er den sidste mulighed at
bestemme huset ud fra, om det efterfølger de æstetiske
retningslinjer, som foreningen fremsatte. Dette er selvfølgelig en
skønssag; huset kan være ombygget i en grad, der gør det umuligt at
afgøre, om det oprindeligt har været et Bedre Byggeskik-hus.
Det typiske Bedre
Byggeskik-hus
På trods af de varianter, der findes i de byggesager, vi kender
fra Landsforeningen Bedre Byggeskiks arkiver, er der nogle
karakteristiske træk, der som regel findes i foreningens typiske
mindre bygninger:
Den typiske form
Grundplan: Husets grundplan er som regel
indskrevet i en knap og kompakt form uden skæve vinkler, fremspring
eller tilbagetrukne partier. Huset er ofte dybt, dvs. gavlen er
bred.
Facader: Facaderne er ofte symmetriske og inddelt taktfast i fag. Inddelingen er så vidt muligt ført igennem fra sokkel til tag således, at alle bygningselementerne retter sig efter de gennemgående flugtlinjer. Gesimsen ved tagfoden er markant og løber ofte om i gavlen.
Tag: Taget er et simpelt sadeltag, ofte valmet med to mindre tagflader i husets gavl. Valmingerne følger de delinger, som husets facader indgår i. Taget har oftest høj rejsning og sjældent udhæng; der lægges vægt på, at tagfladens hovedprofil ligger indenfor ydermurens. Tagfladerne er gerne ubrudte; der kan dog være en enkelt mindre kvist, sjældent to. I småhuse og enfamiliehuse er der oftest kun en etage og en udnyttet tagetage. Facadens midterparti kan være forhøjet f.eks. i en gavlkvist.
Vinduer: Vinduerne, der er småsprossede, følger en vandret gennemgående flugtlinje såvel som husets lodrette flugtlinjer. Vinduerne må helst ikke være store, og i facaderne sidder de gerne højt, således at vinduernes overkant sidder tæt på tagfodens gesims.
Udsmykning: Der er ingen unødig pynt og udsmykning. Der kan dog forekomme en form for dekorativ betoning omkring hoveddøren.
De typiske
materialer
Brugen af traditionelle og naturlige bygningsmaterialer var en af
Bedre Byggeskiks mærkesager. For foreningen var det vigtigt, at
byggematerialerne faldt naturligt sammen med landskabet. Det var
for Landsforeningen Bedre Byggeskik materialerne, der definerede
konstruktiv opbygning og dermed facadernes rytme og inddelinger;
ligesom det var materialerne, der definerede håndværket, hvori
traditionerne levede. Det var de nye industri- og massefremstillede
byggematerialer, der havde været en stor del af årsagen til det
"smagens forfald", som Landsforeningen Bedre Byggeskik oprindeligt
reagerede imod. Efterhånden blev andre og billigere materialer
såsom cementtagsten og støbejern indarbejdet i foreningens
repertoire, men de nye materialer blev aldrig normen.
Teglsten og mursten
Taget er gerne lagt af røde teglsten, en særlig brunrød nuance af
cementtagsten var dog acceptabel.
Huset er muret, gerne i blank mur (dvs. uden overfladebehandling), men facaderne kan også være pudset, f.eks. hvis murstenenes kvalitet ikke kunne bære et blankt murværk. Gesimsen ved tagfoden kan være pudset, dels for at markere skæringspunktet mellem 'taglegemet' og husets murede blok, dels for at understrege husets vandrette linjer.
I et Bedre Byggeskik-hus er der tale om en overordnet sammenhæng mellem gedigne materialer, en særlig taktfast og enkel, men gennemført proportionering og et godt håndværk med en udpræget sans for detaljen. Alligevel er det svært at opstille kategorier for, hvordan et Bedre Byggeskik-hus ser ud, men der hviler en særlig stemning - en form for robust ro - over de bedste og mest originale Bedre Byggeskik-huse.
Vedligeholdelse
og ombygning af et Bedre Byggeskik-hus
Når man som husejer skal renovere eller ombygge sit ældre hus, er
det altid en god ide at søge vejledning hos en arkitekt; gerne en
der kender til de ældre byggemåder og håndværksteknikker. Husejeren
står ofte i en situation, hvor det kan være svært at vælge mellem
de behov, en moderne bolig skal opfylde, og ønsket om at bevare de
kulturhistoriske værdier, som boligen repræsenterer. Der kan dog
med en vis omhu og med den rette rådgivning som regel findes
løsninger, der tilgodeser både boligbehov og bevaringsværdier.
Hvordan
kommer jeg videre med mit Bedre Byggeskik-hus?
Husejere, der ikke har de originale tegninger til deres hus
liggende, kan forsøge at gå videre på følgende arkiver:
Nationalmuseets afdeling for Nyere Tid har Marius Pedersen privatarkiv liggende.
På Erhvervsarkivet i Aarhus findes en del af Landsforeningen Bedre Byggeskiks publikationer og Tegnehjælpens tegninger og korrekturer. http://www.sa.dk/content/dk/om-statens-arkiver/organisation/erhvervsarkivet/om-erhvervsarkivet
Samlingen af Arkitekturtegninger på Danmarks Kunstbibliotek rummer tegningsmateriale, men fortrinsvis af de landskendte arkitekter. http://www.kunstbib.dk/samlinger/studie/arkitektur.html
Desuden kan man på den pågældende kommunes Byggesagsarkiv finde de byggesager, som kommunen har behandlet vedrørende den enkelte matrikel.
Landsarkiverne og mange andre lokale såvel som private arkiver ligger inde med oplysninger vedrørende byggesager.
Værdifulde links
Bygningskultur Danmark er et glimrende sted at søge oplysninger om
f.eks. energioptimering, guide til indkøb af bygningsmaterialer
osv. Desuden har hjemmesiden en portal for vidensudveksling omkring
Bedre Byggeskik på www.bygningskultur.dk.
På Raadvad Centrets "Center for Bygningsbevaring" findes en ordliste med forklaringer på fagudtryk opdelt i fagområder. www.bygningsbevaring.dk Her er der desuden gratis download af anvisninger og pjecer. På denne hjemmeside kan man også finde Søren Vadstrups pjecer, der handler om den rigtige brug og vedligeholdelse af originale bygningsmaterialer, den korrekte udførelse af nogle klassiske håndværksdetaljer, og hvordan ældre bygningselementer restaureres eller udskiftes.
Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Danmark BYFO har en brevkasse med et ekspertpanel i Bedre Byggeskik. www.byfo.dk.
Til sidst skal nævnes, at Kulturarvstyrelsen har en grundig introduktion til, hvordan en bygningshistorisk undersøgelse udføres. http://www.kulturarv.dk/information-om-bygningsbevaring/planlaegning-og-projektering/bygningshistoriske-spor/#c12079
Litteraturliste
Algreen-Ussing, Gregers; Bek, Lise & Hansen, Jens Schjerup
(red.)(1996): Har de en æstetik? De kulturelle bevægelsers brug
og formning af byens og landskabets rum. Hørsholm: Statens
Byggeforskningsinstitut.
Eriksen, Viktoria Holst (2008): Bedre Byggeskik og formalismens
logik. Målsætning og æstetik hos Landsforeningen Bedre Byggeskik
1915-65. I: Christiansen, Jørgen Hegner (red.): Architectura
30. Arkitekturhistorisk Årsskrift. København: Arkitektens
Forlag.
Floris, Lene (2005): Bedre Byggeskik - Bevægelse og
bygninger. Holbæk: Holbæk Museum og Thanning &
Appel.
Jensen, Thomas Bo (2006): P.V. Jensen-Klint. København:
Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag.
Lyhne, Vagn & Nielsen, Kristian Berg (red.)1994:
Tankebygninger. Arkitektur og kunsthåndværk 1851-1914.
Aarhus: Forlaget Klim.
Nielsen, Hans Peter Svendler (1979): Bedre Byggeskik.
Erhvervshistorisk årbog 1979. Meddelelser fra
Erhvervsarkivet nr.29.
Nielsen, Harald (1926): Boligbogen. Tegninger og
Beskrivelser af smaa Enfamiliehuse. Landsforeningen Bedre
Byggeskik.
Nielsen, Harald (1928): Bygningens Facaderelief. Den
dekorative Stilklædning. Landsforeningen Bedre
Byggeskik.
Nielsen, Harald (1932): Bygmesterbogen. Optryk af Arbejder og
Artikler fra Bedre Byggeskiks Aarsskrifter 1918-28. Nyt
Nordisk Forlag.
Nielsen, Harald (1941): Den 2den Bygmesterbog.
Skandinavisk Forlag
Olesen, Peter (1989): Bakkekammen - en vej i Holbæk.
Borgen
Olesen, Peter & Mortensen, Peter Duelund (1988):
Holbæk-arkitekten Marius Pedersen 100 år 1888-1988.
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Holbæk Kommune.
Olsen, Nina Dahlmann (1992): Arkitekten Ivar Bentsens unge år
1900-1920. Foreningen til gamle bygninger bevaring
Typograf Lindbergs henvendelse på Tegnehjælpens skema. Ca.
1916, Erhvervsarkivet Århus.
Arbejdsmand Jørgen Hansens hus i Vedbæk, Bedre Byggeskiks
Tegnehjælp 1919. Erhvervsarkivet Århus.
Hus for én familie, Tegnehjælpen 1921.
Ifølge Bedre Byggeskik illustrerer fig. 1 god proportionering,
mens fig. 2 er mindre god. Fra "Om Projektering, Bedre Byggeskik
Årsberetning 1920"
Her viser de røde flugtlinjer i fig. 1 en rolig og
gennemgående proportionering, hvorimod de røde flugtlinjer i fig. 2
illustrerer en urolig proportionering uden gennemførte
linjeforløb.
Hus i Cederfeldsgade i Aarup, Bedre Byggeskiks Tegnehjælp
1922.
Gedigne materialer og godt håndværk er et gennemgående træk ved
Bedre Byggeskik.
Velholdt Bedre Byggeskik-hus med originale vinduer.
Bakkekammen 27 tegnet af Ivar Bentsen og Marius Pedersen i
1919.
Renovering af Bakkekammen 45 inden åbning af huset for
publikum 12. september i 2009.